Hvad vil du være, når du bliver stor?
”Jeg vil så meget gerne være én, der kører et damptog. Det skal være mit arbejde. Det kører hurtigt og det er så sjovt at få en tur, og jeg vil gerne give andre en tur.”
”Så vil jeg være en dansepige og en tegnepige. Jeg vil lære andre at tegne My Little Pony tegninger og jeg vil lære andre at blive god til at danse. Det skal være skolebørn, det er de bedste.”
”Når jeg bliver stor, skal jeg være togchauffør. Det er fordi jeg gerne vil køre forskellige steder og jeg kan have alle mine venner med og familie, for det er et stort tog jeg skal køre”.
”Skolelærer. Fordi så kan jeg nemlig sige en masse ord til andre. Jeg vil også gerne være balletdanser for så kan jeg gå i split. Min mor kan nu, jeg kan næsten.”
”Jeg vil være politimand, for jeg elsker at fange røvere! Vi leger ofte politi og røvere, og så skal jeg fange tyvene, og jeg fanger dem jo lige med det samme, fordi jeg er den hurtigste.”
”En politimand. Så kan jeg køre hurtigt og så kan jeg fange nogen, der ikke opfører sig ordentligt. Politiet fanger ikke nogen nu, men det vil jeg.”
”Elektriker, fordi jeg kan ikke lide mørke og så kan jeg sørge for at der altid er lys. Og så kan jeg fikse andres lys, der heller ikke kan lide mørke.”
”Jeg vil være dyrepasser. I en butik, ikke i zoologisk have. Fordi så kan jeg kæle med dyrene. Engang fandt min mormor og jeg et pindsvin i haven og det var alene væk fra sin mor og så tog vi det til en dyrepasser og hun passede så godt på det”.
”Chauffør så jeg kan køre alle slags biler.”
”Jeg vil være en læge ligesom min mor. Fordi hun gør folk raske og friske igen. Det vil jeg også. Og måske også frisør, jeg kan godt lide hår, jeg ordner min mormors hår”.
”Jeg vil være en af 3 ting: Jeg vil være lærer eller rockstjerne eller det som min mor er. Hun ser om babyer har noget og så prøver hun sine lægeting og hjælper dem”.
”Jeg vil være dyrepasser. Jeg elsker nemlig alle dyr! Jeg er bedst til hunde og katte. Men min far er allergisk overfor katte og vi må ikke have hund i lejligheden. Jeg er venner med en hund der hedder Tarzan”.
”Jeg skal være dyrlæge. Jeg elsker bare dyr og så kan jeg tjekke dem og sørge for at de bliver raske, hvis de er syge”.
”Når jeg er voksen vil jeg gerne være arbejdsmand og bygge ting. Store og små til alle mennesker. Jeg elsker at fikse. Jeg ville gerne være én, der finder dinosaurer, men Jurassic World er der ikke i virkeligheden.”
”Jeg vil være læge, fordi det er godt, fordi man har normalt meget fri og tjener mange penge. Så kan jeg bruge de penge og tage ud med min mor og far i Fætter BR og købe Shopkins til mig og fodboldkort til storebror.”
”Jeg vil være dyrlæge! Der er jo en hel masse nuttede dyr som hunde og kaninunger, og jeg vil gerne være sammen med dem hele tiden. Jeg elsker dyr og jeg vil gerne have min egen mus, som skal hedde Musseline.”
”Jeg skal være dyrepasser, fordi jeg vil gerne passe på dyr og hjælpe dem, hvis de har brug for det. Jeg skal også være dyrlæge, begge dele, så jeg er den bedste til mit arbejde”.
”Jeg vil være hjernelæge, fordi jeg håber og tror, det er et sjovt arbejde. Man skærer hovedet op og ser i folks hjerne og ser, om der er noget, der forstyrrer dem. Og så tager man al det smerte ud og så limer man hovedet sammen igen. Og så kan de blive glade igen.”
Hvis du havde en superkraft, hvad skulle det så være for en?
”Jeg vil gerne være usynlig, så ingen kan se mig, men også at flyve, så vil jeg flyve til Jesperhus badeland.”
”Jeg vil flyve, fordi så kan jeg flyve med Enhjørningerne og jeg vil også have et tryllehorn. Så kan jeg trylle blomster så de kan synge, og så kan de gå i vuggestuer og børnehaver og synge for de børn, der er kede af det. Og så kan de blive glade igen.”
”Flyvekræfter. Så ville jeg flyve til Afrika og sige hej til dyrene og give dem ekstra mad, hvis der ikke er nok”.
”Så ville jeg blive usynlig. Så kan man ikke se mig, hvis jeg går et sted hen, jeg ikke må være, men som jeg glæder mig til.”
”Flyve og boksekræfter. Men jeg vil også træne, så jeg bliver ægte stærk. Se engang, jeg kan ikke engang bære denne her kasse med bøger.”
”Jeg ville kunne flyve, så jeg kan se hele Bogfinken på en gang og tage den bold ned, der sidder fast på taget. Det er nemlig en rigtig god bold, der kan hoppe.”
”Usynlig, det er det sejeste. Så kan ingen mærke at jeg er der, hi-hi.”
”Snekræfter! Så kan jeg bygge snemænd og skøjte når jeg vil”.
”Batman og Superman, så jeg kan flyve hvorhen jeg vil. Jeg elsker at rejse, så jeg vil flyve til Italien. Min far kommer fra Italien.”
”Jeg vil have alle superkræfter i verden! Så kan jeg alting. Hvis nogen kommer til mig med en kraft, så har jeg samme kraft, og så kan jeg altid vinde”.
”Jeg ville være verdens allerhurtigste, så jeg kunne løbe på vandet. Så er man altså hurtig! Og så kommer jeg heller aldrig for sent i skole. Så spurter jeg bare.”
”Min superkraft skal være ild. Så kan jeg ikke brænde mig, når vandet i Børnehaven bliver rigtig varmt. Hvis jeg selv kan lave ild, så synes jeg ikke noget er for varmt”.
”Så ville jeg kunne flyve! Så ville jeg nemlig flyve hjem til Mikkeline, hende der går i skole nu”.
”Alle superkræfter, men helst at flyve og være megastærk. Så ville jeg flyve til alle Vandlande i hele landet.”
”Så ville jeg kunne flyve. Hvis der pludselig kommer lava, kan jeg flyve op med min familie. Og jeg skal kunne smitte hele min familie, så de også kan flyve.”
”Jeg vil have ild som superkraft. Så kan jeg brænde et træ ned, hvis der er nogen, som ikke kan komme ned. Så brænder jeg det ned, så det bliver lille, og så kan katten komme ned. Hunde får ikke det problem, for de klatrer ikke i træer.”
”Jeg vil være supergirl. Hun flyver rundt og det vil jeg også. Så kan jeg redde dyr og mennesker over det hele”.
”Jeg har altid kunnet tænke mig at flyve. Så ville jeg flyve til slikland hurtigere end min mor og far, så de ikke kan sige nej. Det er sjovt, så bliver jeg fuld af slik og tyk.”