Legepladser i Nørrebro:
- Legepladsen på Bispeengen
Hillerødgade 23 B adgang via Lundtoftegade 65
2200 København N
Åbningstider: : Sommersæsonen (maj til september) hverdage 9-18 undtagen torsdag, hvor der er åbent til 20. Lørdage åbent 10-17. I juli er der åbent fra 9.30 til 17 på hverdage og lørdag 10-17. I vintersæsonen 9.30 til 17 undtagen mandag, hvor der er åbent til kl. 20.
Legepladsen ved Bispeengen er bemandet med pædagogisk personale. Legepladsen tilbyder mange forskellige indendørs og udendørs aktiviteter til børn i flere aldersgrupper og unge.
Legepladsen er delt op i fire “cirkler”: en småbørnslegeplads, et område for de lidt større børn, et familieområde og et boldbur. Desuden har legepladsen en bålplads. Ældre børn og unge kan boltre sig på legepladsens største udendørs attraktion: et kæmpestort klatrestativ formet som en gigantisk, sputnik-lignende kugle. Her kan man klatre, rutsje, snurre, dreje og komme op i højden. En lille græsvold ved siden af “sputnikken” har en rutsjebane for større børn.
Småbørnslegepladsen har en stor sandkasse med en lille rutsjebane, bæverhale-gynge og redskaber til at klatre på. Ved siden af sandkassen er der en lille solplæne med karrusel til de mindste.
- ByOasen i De Gamles By
Møllegade 25C
2200 København N
Åbningstider: : I sommersæsonen (maj-oktober) mandag-fredag kl. 9.30-18 og søndag kl. 10-16. I vintersæsonen (november-februar) mandag -fredag 9.30-16 og 10-13 i weekenden. I mellemsæsonen (uge 10-17 + uge 40-43) mandag – fredag 9.30-16.30 og weekend 10-13.
I De Gamles By på Nørrebro ligger ByOasen, et grønt åndehul på Nørrebro, som borgere i alle aldre og beboere i De gamles By har stor glæde af.
ByOasen består af en bybondegård, hvor børn og unge har mulighed for at stifte bekendtskab med geder, høns, kaniner, marsvin, mus, fugle og bier.
www.facebook.com/Den-Bemandede-Legeplads-ByOasen-857436224310405/?fref=ts
- Legepladsen i Mimersparken
Borgmestervangen 51
2200 København N
Åbningstider: : I sommersæsonen (maj-september) mandag-fredag 9-18 og weekend 11-17. I vintersæsonen 9-17 på hverdage og lørdag 11-16.
Legepladsen er en populær oase, der ligger midt i Mimersparken tæt på Nørrebro station.
På selve legepladsen er der gynger, fugleredegynger, trampoliner og en stor skulptur, der fungerer som klatreredskab.
Omkring legepladsen ligger fodboldbaner og basketbane. Der er derfor gode mulighed for at være aktiv på legepladsen. Legepladsen er bemandet med pædagogisk personale. Børn kan låne cykler, mooncars, tennisnet, ketchere og bolde. Indendørs er der mulighed for at låne kort og brætspil og spille boldfodbold
www.facebook.com/pages/Den-bemandede-legeplads-i-Mimersparken/773705752686420?fref=ts
- Legepladsen i Hans Tavsens Park
Hans Tavsens Gade 40
2200 København N
Åbningstider: : mandag-fredag: kl. 8.45-17 undtagen torsdag, hvor der er åbent til 19.
Den bemandede legeplads i Hans Tavsens Parks vestlige ende er især for større børn og unge og er et populært mødested for de 10-16 årige.
Legepladsen breder sig over et meget stort areal og har mange spændende aktivitetsmuligheder, blandt andet høje klatrevægge til rigtig klatring, minigolf, bowlingbane og store, asfalterede multibaner til tennis, håndbold, fodbold, volley, badminton og skating.
Her er også en stor soppesø, fugleredegynger, solplæne og udendørs bordtennis. Det er gratis at låne udstyr til minigolf, boldspil, tennis osv. Legepladsen har også gratis udlån af specialcykler, mooncars, bananstylter, hoppestylter, gåspande og andet udendørs legetøj.
https://www.facebook.com/HTOEST
- Legepladsen i Nørrebroparken
Stefansgade 28-30
2200 København N
Åbningstider: : Sommersæsonen (maj-september) hverdage 9-18 og lørdag 10-17. i skolernes sommerferie er der også åbent søndag kl 10-17. I vintersæsonen (oktober-april) åbent hverdage 9-16.30.
Den bemandede legeplads i Nørrebroparken ligger på et 3.500 kvadratmeter stort areal med græsplæner, store træer og en grøn cykelsti som nabo. Det udendørs legeområde kaldes “Bermudatrekanten” og er indrettet med en flyvemaskine, skibe og en stor hval.
Udendørs er der masser af aktivitetsmuligheder fx bordtennis, soppesø (i sommerhalvåret), gynger, boldbane, legecykler, bålplads, sandkasser og meget andet. Indenfor i aktivtetshuset kan man spille brætspil, tegne, dyste i bordfodbold, se på akvariefisk og meget mere.
www.facebook.com/pages/Den-bemandede-legeplads-i-N%C3%B8rrebro-parken/361003054064917?fref=ts
- Legepladsen i Wesselsgade
Wesselsgade 12
2200 København N
Åbningstider: : I sommersæsonen (maj-september) mandag-fredag kl. 9.30-17.30 og søndag kl. 10-17. I vintersæsonen (oktober – april) åbent på hverdage fra kl. 9.30-17.
Den bemandede legeplads i Wesselsgade ligger kun et stenkast fra Søerne og henvender sig til børn i alle aldre. Legepladsen er indhegnet og har både småbørnslegeplads og et legeområde for større børn. Til de små børn er der sandkasse, vippedyr, vippebiler, babygynger, legehuse, mini-klatreborg, soppebassin, vandleg, mooncars og cykler.
Til de større børn tilbyder legepladsen udendørsaktiviteter som basket, hockey, tennis, bordtennis, fodbold, svævebane og en stor udfordrende klatreborg. Der er også bordtennisbord, dækgynger, balancebane med træbomme og en udfordrende “drejebænk”, der snurrer rundt, når man går på den.
Skriv et svar