- Legepladsen på Bispeengen
Ejderstedgade 1
1761 København V
Åbningstider: : Sommersæson (maj til september) mandag-fredag kl. 9-18 og søndag 10-17. I mellemsæsonen (marts, april og oktober) mandag-fredag 9-17. I vintersæsonen (november-februar) mandag – fredag 9-16.
Den bemandede legeplads i Enghaveparken er beliggende i et af Københavns tættest befolkede områder – Vesterbro. Legepladsen er meget stor og fuldt indhegnet, så også småbørn trygt kan løbe omkring.
Legepladsen har blandt andet: stor svævebane, højt edderkoppeklatrenet, regnbuevippe, fjederkarrusel, babygynge, brætgynger og redegynge, kunstgræshøj med trampolin og tunnelrør, stor sandkasse med klatreland, hejseværk og rutsjebaner.
- Legepladsen i Skydebanehaven
Absalonsgade 12
1658 København V
Åbningstider: : Sommersæson (maj til september) mandag-fredag kl. 9-18 og om lørdagen 10-17. I vintersæsonen (oktober-april) mandag til fredag kl. 9-17.
Skydebanehaven ligger som en grøn perle midt på det tætbebyggede Vesterbro. Den bemandede legeplads breder sig ud over næsten hele Skydebanehaven og har siden åbningen i 1947 været en af Vesterbros mest populære legepladser.
Legepladsen er stor og giver masser af muligheder for leg. Vartegnet er en kæmpestor, farvestrålende papegøje, der har en bred rutsjebane, der er til at klatre på (på den ene side). Her er også en stor sandkasse, træterrasser ved soppebassinet, naturhjørne, indianerhjørne med tipi, totempæl, boldbaner, basketkurve, udendørs bordtennis, stangtennis, stort klatrenet, vippe, roterende dinogynge, almindelige gynger og en svævebane med klatretårn.
Legepladsen råder over forskellige cykler og løbehjul. Legepladsen har også en af Vesterbros eneste kælkebakker, som er et stort hit, når sneen er faldet. Om sommeren, på de rigtigt varme dage, kommer der vand i det store soppebassin med springvand.